Massage

Massages positive virkninger:

  • Spændte og stive muskler løsnes, hvorved kroppen afstresses
  • Muskelspændinger forebygges, hvorved bevægelighed i muskler, sener og led øges
  • Spændingshovedpine afhjælpes
  • Blodgennemstrømning i musklerne øges
  • Affaldsstoffer udskilles nemmere fra muskelvævet
  • Smertelindring; produktion af endorfiner (kroppens morfin) øges

Udover disse positive virkninger vil den specielle teknik og den rolige rytme give mulighed for at arbejde dybt i musklerne og samtidig være beroligende og afstressende for klientens nervesystem.

Uanset om man arbejder som truckfører, håndværker eller på kontor, er det ofte de samme bevægelser, man belaster kroppen med igen og igen uden særlig mulighed for afveksling, hvilket kan give mange forskellige gener. En massagebehandling kan bl.a. afhjælpe skader, muskelgener, ømheder eller migræne og giver samtidig et afbræk fra hverdagen og fornyet energi.

På BodyLife arbejder vi med forskellige massageteknikker, der ofte vil blive kombineret under behandlingen for at give dig det maksimale udbytte.

 

Wellness massage

Blidere, afslappende massage – luksus for krop og sjæl. Ømme muskler løsnes og sindet falder til ro, mens blodgennemstrømningen øges og cirkulationen forbedres.

 

Holistisk massage

Dybdegående massage, hvor musklerne gennemarbejdes fra udspring til tilhæftning. Blodgennemstrømningen øges, så der strømmer frisk ilt til musklerne og affaldsstoffer udskilles.