Kinesiotape

Kinesiotape er udviklet i 1973 af den japanske kiropraktor og kinesiolog Kenzo Kase, og han fik hurtigt kinesiotapen udbredt i elite-sportsverdenen. Forskningsmæssigt er det blevet bevist, at kinesiotape har en tendens til at have en positiv virkning på styrke og bevægelighed. (kilde: http://www.dr.dk/sundhed/dinsundhed/Sommer/Artikler/2012/0724120700.htm)

Hvorfor & hvordan virker kinesiotape?

De sensoriske nerver i kroppen, sender smertesignaler til hjernen som en langsom internetforbindelse, mens et ”behageligt” signal sendes med langt større hastighed. Derfor virker det også, når mor puster og gnider på barnets slåede knæ. ”Puste-signalet” når således først frem til hjernen og optager pladsen for smertesignalet. Kinesiotapen udnytter samme metode til at dæmpe smerter. Når den er tapet på huden, giver tapen stræk og berøringspåvirkninger under enhver bevægelse, hvorved smertesignalerne fra skadet væv angiveligt får sværere ved at nå frem til hjernen – og den hæmmer ikke bevægelserne.

Med måden/retningen den tapes fast på, kan den så hhv. aflaste eller styrke/aktivere et givent område.